søndag den 5. oktober 2014

Sunde bananpandekager

Sunde bananpandekagerHer kommer et bud på nogle pandekager, som smager forrygende, men som stadig er rimelig sunde. De indeholder hverken sukker eller mel, og får derfor sin konsistens fra havregryn og banan. Hvis man ikke er så vild med banan, kan pærer eller æbler også bruges. Derudover er de meget nemme at lave, og det kræver ikke andet end en blender.

Til ca. 15 pandekager i amerikansk pandekage-størrelse skal bruges:

  • 2 bananer (eller 3 modne pærer eller æbler)
  • 4 dl havregryn
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • En lille smule salt
  • Evt. lidt appelsin- eller citronsaft

Alle ingredienserne blendes i en almindelig blender, til dejen er helt ensartet. Den må gerne lige stå 5-10 minutter inden stegning, da havregrynene lige skal have et øjeblik til at optage væsken. Ellers er der bare tilbage at stege dem i små klatter på ca. 10 cm i diameter. Jeg steger dem i meget lidt margarine, da det giver den rigtige pandekage-feeling. Alternativt kan bruges en smule smagsneutral olie eller kokosolie, så de får et lidt eksotisk twist.

Pandekagerne kan serveres med enten søde eller sunde sager. En portion skyr blandet med lidt vanillesukker passer godt til, evt. sammen med lidt bær. Og hvis det er weekend kan man køre den lidt mere usunde stil med sirup og syltetøj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar