
Alle slags nødder kan bruges, men jeg tog udgangspunkt i peanuts, da jeg altid har en lille rest liggende fra sidste omgang tomatsuppe eller vietnamesisk mad. Køb hele korianderfrø og rist og kværn dem selv - det er det eneste rigtige. Stødte koriander fra Santa Maria smager af nul og niks, og er i øvrigt vildt dyre i forhold til dem, man kan købe hos asiatiske eller tyrkiske grønthandlere. Jeg har købt en billig kaffekværn som jeg udelukkende bruger til krydderier - så behøver man ikke bøvle med morter og armkræfter.
Til en lille skål skal man bruge:
- En lille håndfuld peanuts, finthakkede
- 2 tsk. stødt koriander
- 1 spsk. ristede sesamfrø
- 1 tsk. nigellafrø
- 1 tsk. sumak
- 1/2 tsk. fint salt
1. Rist koriander på en tør pande. Når de begynder at tage en smule farve, og i øvrigt dufte vildt godt, er de færdige. Tag dem af varmen og læg dem på en lille tallerken.
2. Rist nu sesamfrøene på panden til de begynder at sige "poppelyde" og tage en smule farve.
3. Stød eller kværn korianderfrøene, og bland dem med peanuts, koriander, sesamfrø, nigellafrø, sumak og salt.
5. Hvis du ikke skal bruge alt dukkahen med det samme, kan det opbevares i et lille glas med låg. Det kan holde sig så længe som sesamfrø og peanuts kan holde sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar